LISELEJE HAVN A.M.B.A.

 

Generalforsamling 2009

 

Bestyrelsens årsberetning

 

 

Tiden går. Det er snart fem år siden at  Alf Nielsen, nuværende næstformand i andelsselskabet, foreslog, at Liseleje skal have en havn, først og fremmest beregnet på lystbåde, men også gerne med plads til en fiskerbåd eller to og en redningsbåd.

 

Kort om tidligere år

 

Liseleje blev grundlagt som fiskerleje af generalmajor J.F.Classen

for nøjagtig 225 år siden, hvilket fejres den 8. august i år.

            Fra første færd måtte fiskerne trække deres både op på stranden, men i begyndelsen af sidste århundrede klarede de at anlægge en primitiv havn, nærmest kun en mole parallel med kysten, inden for hvilken de kunne ligge i nogenlunde læ. Liseleje var på sit højeste et relativt stort fiskerleje med op imod 75 erhvervsfiskere.

Men efterhånden blev bådene større og fiskerne flyttede til den bedre havn i Hundested og Liseleje havn sandede til, og for ca. 50 år siden var det slut. Tilbage af Liselejefiskernes ”Drøm om en havn” er nu kun Den gamle mole og Ishuset.

            Flere gange har der været planer om en ny havn i Liseleje – først og fremmest for lystsejlere, for en by ved havet uden en havn er et misfoster. Senest opstod tanken i 2004 og den lever endnu!

            I 2005 indgik havneplanerne sammen med tanker om civil udnyttelse af Melbylejren i den kommunale masterplan (udviklingsplan) for Liseleje og Asserbo. Projektholder for havnen var Liseleje Strand- og Havnegruppe og til hjælp med projektet havde vi, og har vi fortsat, civilingeniør Jørgen Bülow Beck, Havnecon Consulting ApS, Lemvig.

            I efteråret 2006 opnåede vi de principielle myndighedsgodkendelser – tilladelse til at gå videre med planerne. I de principielle myndighedgodkendelser var endelige godkendelser gjort betinget af udarbejdelse af en tilfredsstillende VVM-redegørelse for havnens indvirkning på miljøet til lands og til vands. Udarbejdelse af en sådan redegørelse koster penge, hvorfor vi søgte om støtte fra nogle store fonde (A.P.Møller, TORM og Det Classenske Fideicommis) og om kommunegaranti for et banklån, men altsammen forgæves.

            I efteråret 2007 skred vi derfor til stiftelse af et andelsselskab, Liseleje Havn A.M.B.A., og det blev en succes. Stiftende generalforsamling var den 26. oktober 2007 med ca. 300 andelshavere og selskabet har i dag 375 andelshavere, heraf 90 procent fra nærområdet, som har indskudt knap en million kroner. Med de penge havde vi mulighed for at gennemføre VVM-undersøgelsen, der blev sat i gang i november 2007 med civilingeniør Jørgen Bülow Beck som koordinator og under medvirken af medarbejdere fra Aalborg Universitet, Institut for Byggeri og Anlæg, og Orbicon, Roskilde, det tidligere Hedeselskabet, og afsluttet med en VVM-redegørelse i april 2008. VVM-redegørelsen kostede 200.000 kr., eksklusiv moms, som vi har fået refunderet.

 

VVM-redegørelsen

 

VVM-redegørelsen forelå i sin endelige form i april 2008. Det er en større sag, som først og fremmest focuserer på havnens indvirkning på kysten og dermed badestranden øst for havnen. Her vil der opstå læsideerosion, indgreb i kysten i begrænset omfang, noget som vil kunne kompenseres gennem strandfodring med sand. Jeg kommer meget mere tilbage til VVM-redegørelsen senere i beretningen.

 

Generalforsamlingen den 28. juni 2008

 

Den velbesøgte generalforsamling her i Melbylejren godkendte det arbejde, der var foregået siden den stiftende generalforsamling den 26. oktober 2007. På generalforsamlingen blev der vedtaget nogle ændringer til vedtægterne og der blev afsat 300.000 kr. til forprojektering, idet vi regnede med at endelige godkendelser fra statslige og kommunale myndigheder ville foreligge så betids, at forprojekteringen ville komme i gang i budgetåret 2008/2009, men vi skulle blive klogere.

 

Udsendelse af VVM-rapporten i høring og høringssvarene

 

VVM-redegørelsen blev i slutningen af juli 2008 af den koordinerende godkendelsesmyndighed, Kystdirektoratet, sendt i høring hos en række statslige og kommunale myndigheder, herunder Skov- og Naturstyrelsen, By- og Landskabsstyrelsen og Halsnæs kommune. Fristen for afgivelse af høringssvar var den 22. september 2008 og ved fristens udløb var der tre positive høringssvar, nemlig fra Hyllingebjerg-Liseleje Kystsikringslaug, som ejer Den gamle mole, Farvandsvæsenet og Fiskeriinspektoratet, afd. Roskilde, men også også et mindre positivt, nemlig fra forvaltningen i Halsnæs kommune, mens der endnu ikke forelå høringssvar fra Skov- og Naturstyrelsen, som er grundejer både for stranden og handicapvejen, og By- og Landskabsstyrelsen, den øverste landværts tilsynsmyndighed.

            I korthed er problemet, at havnens landområde er såkaldt Natura 2000 område, nemlig den yderste blindtarm mod vest af Habitatområde nr. 119 Melby Overdrev og Tisvilde Hegn. Dermed er flora og fauna beskyttet af diverse EU-direktiver, og det var kommunens opfattelse, at projektet er i strid med reglerne for habitatområdet. Yderligere mener kommunen, at de af havnen forårsagede ændrede strømforhold gennem læsideerosion vil ødelægge badestranden øst for havnen.

            Vi og vore teknikere stod helt uforstående over for kommunens høringssvar, idet vi ikke mener at en havn på en vegetationsfri, nordvendt sandstrand vil kunne forstyrre hverken flora eller fauna, samtidig med at følgerne af læsideerosion vil kunne kompenseres gennem strandfodring fra søsiden. Hertil kommer som en væsentlig fordel, at havnen vil beskytte den sårbare klit op mod stejlepladsen, og handicapvejen og handicap-badebroen mod vinterstorme. Selv en sommerstorm ødelagde sidste år den nyanlagte handicapbro. Samtidig kom høringssvaret meget overraskende, idet vi hele tiden havde haft god og tæt kontakt til den kommunale administration og ikke havde hørt det mindste om, at der skulle være problemer før høringssvaret dukkede op. Vi tog derfor i kommentarer af 28. september 2008 kraftig afstand fra kommunens høringssvar.

            Borgmester Helge Friis svarede den 29. september 2008 i mail stilet til mig:

”Jeg beder dig bemærke at det er et myndighedssvar. Det er ikke et politisk svar, og I kan derfor heller ikke tage svaret til indtægt for en ændret politisk holdning.

Vores holdning er er stadig den samme: Vi vil være med til at fremme projektet mest muligt. Derfor skal alle love, regler og tilladelser naturligvis overholdes.

Kopi til direktionen og min sekretær til journalisering.”

            Vi gensvarede samme dag:

”Tak for mail!

Liseleje Havn er glad for at få bekræftet, at kommunen fortsat er positiv over for havneprojektet, men betyder sætningen, ”Kopi til direktionen og min sekretær til journalisering”, at der ikke kommer yderligere svar fra kommunen?

Vi er naturligvis klar over, at alle regler skal overholdes, men det skal påses værdineutralt, hvilket absolut ikke er tilfældet efter kommunens høringssvar, som også indeholder en række faktuelle fejl.

Samtidig betyder det forhold, at der er tale om et ”myndighedssvar”, ikke, at kommunens politiske ledelse er ude af billedet.”

            Her kunne jeg spinde en lang forvaltningsretlig ende, men skal kun bemærke, at politikerne naturligvis ikke kan begynde at diskutere rent faglige spørgsmål, men de skal sørge for, at afgørelserne træffes på forsvarligt grundlag, at et fagligt svar ikke i virkeligheden er et politisk svar.

            Vi hørte ikke mere fra kommunen.

            Kommunens høringssvar var afgivet til Kystdirektoratet, og under kontakt med Kystdirektoratet blev det direkte tilkendegivet, at Kystdirektoratet ikke med det høringssvar kunne give tilladelse til anlægget af havnen. For ikke at modtage et afslag og idet vi manglede svar fra de meget afgørende statsmyndigheder, Skov- og Naturstyrelsen og By- og Landskabsstyrelsen, bad vi Kystdirektoratet om at sætte sagen i bero, hvilket skete.

            I januar 2009 indløb høringssvarene fra Skov- og Naturstyrelsen og By- og Landskabsstyrelsen. Høringssvaret fra Skov- og Naturstyrelsen Nordsjælland var særdeles positivt, og indeholdt yderligere nogle gode forslag til forbedring af havne-projektet, eksempelvis at havnen skulle udbygges med et søbad og et egentligt anlæg for handicapbadere. Høringssvaret fra By- og Landskabsstyrelsen var ikke negativt, men nærmest henholdende og lidt vanskeligt at tolke.

            Da alle høringssvar nu var i hus, sendte vi den 25. februar 2009 en mail til borgmester Helge Friis, hvori vi konstaterede, at Halsnæs kommune var den eneste myndighed, der havde svaret decideret negativt og oplyste om at svaret iflg. Kystdirektoratet ville bevirke, at der ikke kunne meddeles tilladelse til havneanlægget. Vi tilkendegav samtidig, at kravene i kommunens høringssvar til nye undersøgelser vil være stærkt omkostningskrævende, hvis de overhovedet kan opfyldes, ligesom høringssvaret forhindrer at vi kan søge projekteringsmidler fra bl.a. Aktionsgruppen Halsnæs. Vi sluttede:

”Havnen har bestyrelsesmøde den 4. marts og skal bede dig om inden da at oplyse, hvad kommunen kan og vil gøre for at forhindre at havneprojektet bliver uigennem-førligt på grund af kommunens høringssvar.”

 

 

 

”Support” fra Halsnæs kommune til havneprojektet

 

Borgmesteren kvitterede samme dag med at inviteret havnen til et møde den 3. marts 2009. I mailen siges bl.a.

”Jeg vil fortsat tilkendegive, at både jeg personligt og et stort flertal i byrådet, grundlæggende er positive over for tanken om etablering af en havn i Liseleje. Her, som alle andre steder, kan der dog være en proces, hvor man får afklaret om det overhovedet kan lade sig gøre i forhold til love, regler, direktiver og undersøgelser. Jeg opfatter det således, at processen for afklaringen fortsat er i gang. I den fase medvirker vi gerne til at anvise de løsninger, vi kan pege på, men vi er selvsagt også nødt til at fortælle om de begrænsninger der er.”

            Kommunens høringssvar blev ikke trukket tilbage, men på to møder, herunder det ene med deltagelse af vores ingeniør, civilingeniør Jørgen Bülow Beck, blev det aftalt, at kommunen skulle tage kontakt til By- og Landskabsstyrelsen for at sondere styrelsens stilling til havneprojektet og søge oplyst, hvad styrelsen vil forlange for at give den projekteringsstilladelse, som er betingelsen for at komme videre med projektet. Til det andet af de to møder forelå et udførligt, teknisk notat fra vores ingeniør.

            Den 12. maj 2009 blev der afholdt møde mellem kommunen og By- og Landskabsstyrelsen, og af den mundtlige rapport fra mødet fremgår det, at der skal udarbejdes et tillæg til VVM-redegørelsen. By- og Landskabsstyrelsen og kommunen arbejder nu på en kravspecifikation for den supplerende redegørelse, hvilket ikke er nogen let sag, idet EU-kommissionen i en sag om planlægning af en motorvej i Sønderjylland har formuleret sig således:

”Det skal således på bedste videnskabelige grundlag uden rimelig tvivl kunne afvises, at projektet vil skade de udpegede områder.”

Det samme fremgår af en række domme fra EF-domstolen, som den stadig hedder.

            Der er ikke sket mere i sagen – i hvert fald ikke, hvad vi ved.

            For at fremme sagen, har havnens bestyrelse udarbejdet et notat, som den 11. ds. er sendt til kommunen. Hovedafsnittene i notatet er flg.:

  1. Kort beskrivelse af Liseleje havn.
  2. Resumé af relevante bestemmelser i Miljøministeriets ”Vejledning til bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter”, hvis  to hovedområder er regler for habitatområder, henholdsvis om artsbeskyttelse.
  3. Oversigt over modtagne principielle myndighedstilladelser og kort omtale af VVM-redegørelsen.
  4. Omtale af myndighedernes høringssvar om VVM-redegørelsen og Liseleje Havns bemærkninger til høringssvarene.
  5. Afsluttende bemærkninger.

            Resuméet af gældende regler er forsøg på inden for et par sider at gengive 60-70 sider regler. Her skal bemærkes, at habitatområder er særligt udpegede og afgrænsede beskyttelsesområder, mens artsbeskyttelsesreglerne skal beskytte visse dyre- og plantearter (”bilag IV-arter”), uanset hvor i landet de forekommer.

            Udpegningsgrundlaget for Habitatområde 119, Tisvilde Hegn og Melby Overdrev, er de to dyrearter (stor kærguldsmed og stor vandsalamander), forstrand med begyndende klitdannelser, forskellige former for kystklitter samt overdrev og forskellige former for skov.

            Som bilag 4-art indgår bl.a. markfirben. 

            Høringssvaret fra Skov- og Naturstyrelsen Nordsjælland er som tidligere nævnt meget positivt og støtter entydigt havneanlægget. Det skal ikke omtales nærmere her, men det skal nævnes at de to meget betydningsfulde tilsynsmyndigheder, Skov- og Naturstyrelsen og By- og Landskabsstyrelsen begge hører under Miljøministeriet.

            Høringssvaret fra Halsnæs kommune, som er på 5 sider, skal resuméres kort.

            Civilingeniør Jørgen Bülow Beck har i sit notat på en række punkter fagteknisk imødegået kommunens høringssvar. I forbindelse med resuméet af kommunens høringssvar vil enkelte af Bülow Becks bemærkninger blive nævnt, mens havnebestyrelsens kommentarer, som er af juridisk og almen karakter, vil komme samlet efterfølgende.

 

Resumé af kommunens høringssvar

 

  1. VVM-redegørelsen opfylder ikke de ”juridiske formkrav” i bekendtgørelse nr. 809 af 22. august 2005 om miljømæssig vurdering af visse anlæg og foranstaltninger på søterritoriet § 5, idet den bl.a. mangler materialeangivelser, miljømæssige konsekvensberegninger og et ikke-teknisk resumé.                BB: ”Projektet er beskrevet i det til Kystdirektoratet med ansøgningen fremsendte materiale.”                                                                                              Og BB fortsætter med at pege på, at de tekniske sider af et havneanlæg afgøres i forbindelse med projekteringen efter helt faste regler fra Kystdirektoratet, men han angiver nogle materialemængder og at bortgravet sand vil blive anvendt til strandfodring og bortgravet ler vil blive klappet på søterritoriet.
  2. VVM-redegørelsen overser, at en væsentlig del af havneanlæggets terrestriske (landværts) del ligger inden for Habitatområde nr. 119.
  3. VVM-redegørelsen tager ikke i fornødent omfang højde for forsigtighedsprincippet, at det med videnskabelig sikkerhed skal sikres, at anlægget ikke har skadelige virkninger på habitatområdet.
  4. Estimationen (skønnet) i VVM-redegørelsen af læsideerosionen øst for havnen er utilstrækkelig, idet kommunen vurderer, at erosionen vil være markant større tættest på havneanlægget,                                                  ”hvorfor nuværende (bade)strand samt Natura2000-beskyttede forstrand og klittyper vil erodere/forsvinde”.
  5. VVM-redegørelsen ser bort fra den kraftige belastning af stranden i forbindelse med læsideerosions-kompenserende strandfodring:                                     ”Det fremgår af rapporten, at omfanget af strandfodringen årligt skal udgøre mellem 3–5.000 m3 sand. Transport af 5.000 m3 sand svarer til mellem 160 og 320 vognlæs/år (ca. 15-30m3 pr. vognlæs). Der er således tale om en ikke ubetydelig mekanisk transport af sand.”
  6. Den årlige strandfodring vil generelt have alvorlige konsekvenser. Herom siger kommunens høringsskrivelse:                                                            ”Rapporten beskriver ikke den kunstige strandfodrings (her årlig kørsel/udlægning af sand) konsekvenser for de Natura-2000 beskyttede naturtyper (forstrand og begyndende klitdannelse) og arter. Halsnæs kommune forudser, at disse vil blive påvirket/forstyrret af den årlige kørsel/udlægning af sand, hér ikke mindst yngle- og rasteområder for markfirben.”
  7. Kommunen finder, at handicapstien ikke vil kunne klare den tunge og omfangsrige trafik:                                                                                  ”Halsnæs kommune forudser, at der vil ske beskadigelse af de Natura 2000-beskyttede naturtyper og arter i nærområdet. Rapporten beskriver ikke de eventuelle konsekvenser for de Natura2000-beskyttede naturtyper og arter, hér ikke mindst yngle og rasteområder for markfirben”.
  8. Der vil ske en markant ”forøget færdselsrelateret slitage af Natura2000-naturtyper” i og omkring havneområdet på grund af fastliggere og gæstesejlere:                                                                                                  ”Da de infrastrukturelle forhold i projektet alene baseres på den i dag etablerede 4 meter brede handicapsti, samt at der ikke i havneområdet etableres erhverv (købmand mv.), vil færdslen gennem områdets Natura2000 naturtyper øges med forøget slitage og ødelæggelse til følge.”
  9. Endelig peger høringssvaret på, at en række forhold skal bringes i orden (kommuneplantillæg, lokalplan, vinteropbevaring af både, parkering, diverse tilladelser fra Skov- og Naturstyrelsen m.v.)

 

Havnebestyrelsens bemærkninger til kommunens høringssvar

 

Det vil føre for vidt at komme ind på alle kommunens indsigelser, som i flere tilfælde reelt er gentagelser. Her skal gives nogle korte bemærkninger, som også bygger på civilingeniør Bülow Becks teknisk-faglige notat:

  1. Havnen anlægges i vandet og på vegetationsfrit strandområde. Derfor er området ikke yngle- og rasteområde for markfirben (bilag IV-art), som er et væsentligt punkt i kommunens høringssvar. Markfirben lever overhovedet ikke på en sådan strand. Og skulle kommunen mene det, er det kommunen, der skal påvise at markfirben bruger netop det sted som yngle- og rasteområde. Tilfældige strejfere er ikke nok, der skal nærmest være tale om en ”koloni”.
  2. Hele havneområdet er habitatområde, og det gælder også handicapstien, hvilket der er taget hensyn til i VVM-rapporten, selv om der er en fejl i afgrænsningen. Området vest for havneområdet er kun meget kort habitatområde og stejlepladsen, nord for havneområdet er ikke habitatområde. Området øst for havneområdet er habitatområde. Uanset om en aktivitet foregår indenfor eller udenfor et habitatområde, må den ikke påvirke habitatområdet, hvilket bestyrelsen og VVM-redegørelsen er helt opmærksom på.
  3. Den helt væsentlige del af anlægget vil foregå fra søsiden og resten vil uproblematisk kunne foregå ad Lisehøjvej/handicapstien med den store parkeringsplads som oplagsplads. Stejlepladsen, som netop har været brugt af mange hundrede mennesker i forbindelse med sankthansaften (fluepapir),  vil overhovedet ikke blive berørt, og det skal bemærkes, at handicapstien ikke er en ”sti”, men en 4,2 m bred asfalteret vej med en særdeles kraftig vejkasse (”bund”), jf. at den bruges til kørsel med sten i forbindelse med vedligeholdel-sen af bølgebryderne øst og vest for Den gamle mole. Anlægsarbejdet vil naturligvis ske, så det ikke griber ind i badesæsonen.
  4. Nødvendig behovsvurderet kystfodring til kompensering af læsideerosionen øst for havnen vil ske fra søsiden, eksempelvis med brug af ”regnbuemetoden”. Og behovet bliver relativ begrænset, idet der vil blive anlagt et ”by-pass” anlæg til at føre sandet udenom nordmolen/indsejlingen til havnen. Der vil kun i meget begrænset omfang blive brug for kørsel på stranden og kun med mindre køretøjer, ikke som angivet i kommunens høringssvar med køretøjer, hvor alene sandet vil veje op til 43 tons.
  5. Lisehøjvej/handicapstien vil rigeligt kunne klare trafikken til og fra havnen, også af gæstesejlere. Der er yderligere en fodgængervej, Classensvej med, men den naturlige vej fra havnen op i byen bliver via handicapstien/Lisehøjvej. Her skal bemærkes, at 40 – 60 daglige gæstebåde á 3 personer maksimalt vil betyde 180 personer.
  6. Der vil naturligvis komme andet end tilsejlende trafik, men det vil kun bevirke en marginal forøgelse i forhold til trafikken i dag, herunder den trafik, vi allerede nu kender fra store sommersøndage.  Parkering skal alene ske på den store parkeringsplads.
  7. Vinteropbevaring af både skal ske uden for havnen.
  8. Vi vil kunne leve op til alle planmæssige krav (fra region og kommune) og andre krav, og alle forhold var allerede før udsendelsen af VVM-rapporten stort set forhandlet på plads, bl.a. med kommunen.
  9. Særlige fordele ved havnen:                                                                   a.Klitkanten op mod stejlepladsen, som hver vinter lider stor skade vil blive beskyttet.                                                                                                           b. Handicapstien og ikke mindst handicapbroen vil blive beskyttet.                                           c. Der vil komme en flot ny strand vest for havnen, hvor der i dag er en stenmark. Så tabes der badestrand, der hvor havnen skal anlægges – og den strand er i dag elendig, vindes der til gengæld reel badestrand vest for havnen.                                                                                                          d. Der vil komme et hav-bad og ikke mindst et egentligt handicapbadeanlæg, ikke kun en bro.                                                                                                         e. 2009 er energi- og klimaår og Halsnæs kommune har fulgt det op med at ville spare vistnok 2 % energi årlig. Liseleje havn vil være med til at skabe energi, nemlig el-produktion, baseret på bølgeenergi. I en af molerne skal indbygges en turbine til el-fremstilling. Men ikke alene det: I havnebygningen vil der blive et demonstrationslokale om bølgeenergi, særlig med henblik på skoleelever og unge mennesker. Vi samarbejder med Aalborg Universitet og en gruppe studerende har lavet et udmærket studieprojekt om emnet.

 

Afsluttende bemærkninger

 

Der er ingen miljømæssige problemer overhovedet ved en havn i Liseleje, hverken i anlægsfasen eller i driftsfasen. EU-reglerne er komplicerede, grænsende til det umulige eller absurde, men vi lever 100 % op til reglerne.

 

Nogen kan af helt respektable grunde være imod havnen, først og fremmest, at  man ønsker at bevare en totalt jomfruelig strand, men en massiv del af  fastboende og sommerhusbeboere i Liseleje er for havnen. Hvordan ved vi det?

·        Det ved vi fordi en stor del af andelshaverne har tilkendegivet, at de ikke ønsker bådplads, men alene, at Liseleje får en havn,

·        det ved vi gennem masser af tilkendegivelser

·        og det ved vi, fordi de få, der skriver læserbreve mod havnen, er Tordenskjolds soldater og kan tælles på en hånd plus måske en enkelt finger.

 

Vi afventer nu, hvad der kommer ud af kontakten mellem kommunen og By- og Landskabsstyrelsen, men vi må kræve, at hastigheden speedes op. Kommunens høringssvar giver os voldsomme problemer, derfor forventer vi, at kommunen virkelig lægger sig i selen for at bøde på den situation, som høringssvaret har skabt.

        

Havnen bliver ikke færdig i 2010, som vi havde håbet på, men den kommer. Udskydelsen er uheldig, men når det nu skulle være, så sker det på det mindst uheldige tidspunkt, nemlig under den økonomiske krise. Kan vi inden for det næste år komme over alle hurdlerne og derefter komme i gang med forprojekteringen og den egentlige projektering, kan vi måske være klar til det virkelig store hop, når den økonomiske krise er ved at klinge af.

 

Jeg vil på bestyrelsens vegne rette en varm tak til civilingeniør Jørgen Bülow Beck, som lige fra den første stund har stået os bi med arbejde, råd og dåd, oftest vederlagsfrit.

 

Også mine bestyrelseskolleger skylder jeg en stor tak. Alle går virkelig ind for sagen, og jeg vil gå så langt som at sige, at hvis ikke denne bestyrelse kan få en havn op at stå i Liseleje, så er der ingen, der kan. Og det er da imponerende, at vi med enkelte udskiftninger er samme kreds som i den første Strand- og Havnegruppe. 

 

Endelig tak til de mange, både i og uden for andelsselskabet, som støtter ”Drømmen om en havn i Liseleje”.

 

Jeg vil slutte med på bestyrelsens vegne at bede om generalforsamlingens råd og bemærkninger – vi har brug for dem!